Beskyt dine personlige oplysninger

1159613_85120857Sæt nu hvis din computer, harddisk eller dit USB-stik med uvurderlige data forsvinder, blive stjålet eller på anden måde falder i hænderne på de forkerte personer. Så vil alle de data du har liggende på enheden være mere eller mindre frit tilgængelige for uvedkommende. Der findes utroligt mange følsomme oplysninger på ens personlige computer og anden elektronik, derfor er det vigtigt at sikre sig imod tyveri af disse oplysninger så godt som overhovedet muligt.


Med programmet TrueCrypt er det muligt at kryptere alle sine data nemt og effektivt. Dermed kan man beskytte sine dokumenter, billeder, lønsedler og anden følsom data mod uvedkommende. Hvis uheldet skulle være ude, og man mister sit USB-stik, sin computer eller lignende, så er det ”kun” materielle skader – det kan selvfølgelig være et stort tab, men ens data bliver ikke tilgængelig for andre. Man skal dog have det i overvejelserne, at krypteringen ikke er bedre, end det password der vælges til at dekryptere. Det anbefales derfor at vælge et stærkt kodeord, som ikke er tilgængeligt andre steder. Det skal dog stadig være et kodeord, som du kan huske, da der ikke er mulighed for at gendanne filer, hvis man ikke har det korrekte kodeord.

Truecrypt kan anvendes til at kryptere mapper eller hele styresystemer. Hvis du fx vælger at kryptere hele styresystemet, så kræves der en adgangskode under opstart af computeren. Allerede før selve Windows indlæses, skal man indtaste et kodeord, for at kunne få lov til at fortsætte.

Ved at kryptere hele styresystemet sikrer man alle sine data, hvis ens computer bliver stjålet. Selvom computerens harddisk tages ud af computeren og tilsluttes som en ekstern enhed, så er indholdet krypteret, så risikoen for at uvedkommende får adgang til ens informationer, filer og andre følsomme oplysninger er minimal.

Truecrypt er ganske gratis og opensource software, som frit kan hentes og installeres fra følgende adresse: www.TrueCrypt.org.

Nøgleord: , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *