Test: Slim Drivers Free

182201_9624Jeg faldt idag over programmet Slim Drivers Free version 2.2, som er et super kraftfuldt og solidt værktøj til at hjælpe med at holde dine drivere up-to-date. Hvis man ikke er den store computerhaj, er det ikke altid, at man får opdateret alle drivere på sit system. Det er vigtigt med opdaterede drivere, da det sikre det mest stabile og funktionelle system.

Slim Drivers Free gør dette arbejde meget nemmere for dig som computerbruger. Det er overskueligt, hurtigt, nemt og ikke mindst gratis! Programmet analyserer din computer for komponenter, og undersøger, om du har indstalleret den sidste nye driver hertil. Hvis der findes en nyere driver, installeres denne blot ved at trykke på knappen “Download Update” i programmet, og installationen går herefter automatisk igang – super nemt! Vær opmærksom på, at systemet skal genstartes efter de fleste driveropdateringer.

Da jeg analyserede min computer, fandt Slim Drivers Free 26 forekomster af out-datede drivere. Jeg må indrømme, at jeg også tilhører den målgruppe, som ikke kontrollere for driveropdateringer til systemet hver dag.

En anden funktion i Slim Drivers Free er, at den kan oprette et gendannelsespunkt på computeren, inden driverinstallationen går igang. Dette anbefales klart, da der altid er en risiko for, at der kan gå noget galt, og så er det jo rart, at man har muligheden for at vende tilbage til en kendt fungerende konfiguration af systemet.

Hvis man skal sige noget negativt om programmet, så kan man i den gratis version af programmet “kun” opdatere én driver af gangen, men den lille detalje kan jeg personligt sagtens leve med. Derudover skal man lige være lidt opmærksom, når man installere driveropdateringerne, da der hos mig var et par forekomester, hvor den eksisterende driver på systemet var nyere, end den Slim Drivers Free foreslog – men her er det jo bare at afbryde installationen for den pågældende driver.

Slim Drivers Free kan findes på hjemmesiden www.slimwareutilities.com (åbner i nyt vindue) og findes både i en gratis og en “købe” version. Programmet er kompatibelt med Windows XP, Windows Vista og Windows 7. Jeg har testet den gratis udgave af programmet, både på Windows XP og Windows 7. I begge tilfælde, kan Slim Drivers Free varm kan anbefales til alle.

Nøgleord: , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *